Hvepsesprayen kan anvendes mod enkelte hvepse såvel som hele hvepseboet. Hvepsesprayen er monteret med speciel kraftig sprøjtedyse. Aktivstoffet er udvundet af krysantemumblomsten.
• Med powerdyse som sikrer effektiv bekæmpelse – også på afstand
• Hurtig knock-down effekt
• Kan anvendes direkte på hvepse og i hvepsebo
• Let at bruge
• Har en let blomsterduft
Brugsanvisning
Produktet er vandbaseret og skal derfor rystes grundigt inden brug. Akvarier tildækkes og evt. pumpe slukkes. Stuefugle og andre dyr fjernes inden sprøjtning. Må ikke anvendes på planter.
Hvepse: Ved bekæmpelse af hvepse, sprøjtes produktet direkte på de flyvende og kravlende hvepse eller direkte op i boets flyvehul. Gentag evt. behandlingen efter et par dage. Det bedste resultat opnås efter solnedgang eller før solopgang, når hvepsene er hjemme.
Vær opmærksom på at hvepsene kan blive aggressive, når deres bo ”angribes”, pas derfor på og hold afstand. Sørg for, at børn ikke er i nærheden under behandlingen af fare for stik.
Undgå at behandle områder, der kommer i direkte kontakt med fødevarer samt dyr og mennesker.